Om Villa Dria Fleur des Fées Rosé
Fleur de Fees byder på to karakterfulde druesorter: Merlot-druen giver blødhed og fylde og Cabernet Franc bidrager med aromaer og syre.
Vinen fremstår smuk og lys laksefarvet i glasset. Duften er charmerende med en frisk syre og med noter af citrusfrugter, jordbær og hindbær. I munden er den livlig og velafbalanceret med frugttige noter af hindbær og rips. Behagelig finish med livlig frisk syre.
Druer: 50% Merlot, 50% Cabernet Franc..
Velegnet til bl.a.: Aperitif, charcuteri, lette fiskeretter, kylling, eksotiske retter, pizza.
Om Villa Dria
Vingården Villa Dria er forbundet med en meget rig historisk arv i området, der går tilbage til det antikke Roms tid. Romerne slog sig ned i dagens Gascogne for omkring 2.000 år siden og grundlagde byen Elusa, nu kendt som Eauze, i departementet Gers i Occitanien. De udviklede de omkringliggende bakker, plantede dem til med vinstokke, og det er sådan de første vingårde kaldet »Villaer« blev skabt. Som en hyldest til regionens arv har vingårdsejer Jean-Pierre Drieux valgt at navngive sin vingård Villa Dria. Jean-Pierre har over 20 års erfaring inden for vindyrkning. Han byggede sin egen vingård i 2010. Vingården er moderne og udstyret med den mest moderne produktionslinje. Takket være dette er det muligt, at producere vine med en unik karakter, som tilbyder en vidunderlig, frugtagtig og harmonisk smag.
Den 76 hektar store vingård er hovedsageligt beplantet med lokale grønne druesorter så som: Gros Manseng, Petit Manseng, Ugni Blanc. Derudover dyrkes Sauvignon Blanc og Chardonnay. Til fremstilling af rosé- og rødvine dyrkes Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Merlot.