Om Bodega Picos, Gregoriano Roble
Druerne til Gregoriano Roble kommer fra gamle vinstokke plantet på Bodega Picos egne marker som er beliggende 450 meter over havet. Efter vinificeringen lageres vinen i 5 måneder på brugte franske og amerikanske egetræsfade.
Gregoriano Roble præsenterer sig med en dyb rubinrød farve med violette toner. Duften er intens og kommer pænt op af glasset med masser af solbær og brombærfrugt samt noter af røg og vanille. I munden er den kraftfuld og fyldig med modne tanniner, mørke frugter, sort peber og mørk chokolade. Skøn lang eftersmagen. Gregoriano udtrykker på en gang kraft og elegance.
Druer: 80% Garnacha, 10% Tempranillo og 10% Cabernet Sauvignon.
Velegnet til bl.a.: Rødt oksekød, grill, lam, modne oste.
Om Bodega Picos
Bodega Picos er beliggende i landsbyen Magallón i Campo de Borja-området nordvest for Zaragoza. Campo de Borja blev officielt anerkendt som DO (Denominación de Origen) i 1980. Campo de Borja har kontinental klima, hvilket indbærer store forskelle mellem dag og nat temperaturer. Denne forskel mellem nat og dag giver gode muligheder for at modne sunde druer og bevare frugtsyren i druerne. Den helt store drue i Campo de Borja er Garnacha (Grenache), som formentlig også har sin oprindelse i regionen Aragonien.
Bodegas Picos blev grundlagt i 1994 og ejes og drives i dag af de tre Frago-brødre Diego, Ernesto og Ricardo som fik deres passion for vin og terroir af deres far. Der stræbes efter at skabe behagelige, bløde og elegante Garnachas. Hvert år er stadig bedre end det foregående år. Delikate, harmoniske og raffinerede vine.