Om Prudhon & Fils, Saint-Aubin 1. Cru, Sur Gamay
Vinstokkene er plantet på ler-kalkstensjord i Saint-Aubin-appellationen, på bakken ved landsbyen Gamay. Vinstokkene er 20 - 60 år gamle og druerne høstes med håndkraft. Efter vinificeringen er vinen lagret på bærmen i franske egetræfade i 9-12 måneder, heraf 20% nye fade.
Fremragende hvid Bourgogne, der viser den høje kvalitet af Saint-Aubin appellationen. I glasset udstråler vinen en smuk gylden strågul farve. Næsen udviser aromaer af grønne æbler, citrus og hvide blomster samt mineralske noter. Lækker smag af citrus, lime og hvid fersken, honningnoter og ristede nødder. Vinen har en god fylde, levende syre samt en forfriskende mineralitet, der bidrager til en sprød og elegant tekstur. Lang og dvælende afslutning, som efterlader et indtryk af finesse og raffinement.
Druer: 100% Chardonnay
Velegnet til bl.a.: Aperitif, fisk, skaldyr, cremede pastaretter, lyst fjerkræ og blåskimmel oste.
Om Henri Prudhon & Fils
Henri Prudhon & Fils er blandt den lille kommune Saint Aubins førende vinproducenter. Henri Prudhon som er født i 1921, startede i 1945 sin vingård med at sælge vin og druemost til andre vinproducenter og neocianter, før hans søn Gerard i 1980 ændrede det og begyndte selv at aftappe og markedsføre vin, vel vidende at hans familieejendom rummede et stort potentiale. Nu efterfulgt af sine børnebørn Vincent og Phillipe, bevarer Henri deres bedstefars og fars arv ved at arbejde sammen om at lave nogle fantastiske vine. Vingården er på 14,5 ha hvilket er en pæn størrelse i Bourgogne og der produceres i gennemsnit 90.000 flasker vin pr. år. De fleste vinparceller er beliggende i Saint-Aubin, men også parceller i de noget mere berømte kommuner som Chassagne Montrachet og Puligny Montrachet.