Om Villa Dria Côte Sauvage
Kombinationen af Columbard og Sauvignon Blanc er ikke tilfældigt. Columbard er aromatisk, men syrefattig. Sauvignon Blanc er rig på syre og aromaer. Ved blandingen af disse to, opnår begge druesorter deres fulde potentiale og giver stor aromarigdom og fremragende friskhed.
Farven er lys strågul. Duften er intens med en frisk syre som kommer pænt op af glasset og byder på aromaer af citrus og tropiske frugter. I munden er den fyldig op livlig med en behagelig aromatisk kompleksitet. God eftersmag med en citronagtig finish.
Druer: 70% Columbard, 30% Sauvignon Blanc.
Velegnet til bl.a.: Aperitif, fisk, skaldyr, grillet fisk, pastaretter, lyst fjerkræ og blåskimmel oste.
Om Villa Dria
Vingården Villa Dria er forbundet med en meget rig historisk arv i området, der går tilbage til det antikke Roms tid. Romerne slog sig ned i dagens Gascogne for omkring 2.000 år siden og grundlagde byen Elusa, nu kendt som Eauze, i departementet Gers i Occitanien. De udviklede de omkringliggende bakker, plantede dem til med vinstokke, og det er sådan de første vingårde kaldet »Villaer« blev skabt. Som en hyldest til regionens arv har vingårdsejer Jean-Pierre Drieux valgt at navngive sin vingård Villa Dria. Jean-Pierre har over 20 års erfaring inden for vindyrkning. Han byggede sin egen vingård i 2010. Vingården er moderne og udstyret med den mest moderne produktionslinje. Takket være dette er det muligt, at producere vine med en unik karakter, som tilbyder en vidunderlig, frugtagtig og harmonisk smag.
Den 76 hektar store vingård er hovedsageligt beplantet med lokale grønne druesorter så som: Gros Manseng, Petit Manseng, Ugni Blanc. Derudover dyrkes Sauvignon Blanc og Chardonnay. Til fremstilling af rosé- og rødvine dyrkes Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Merlot.